På hvalpeholdet er der fokus på at opbygge et solidt fundament ud fra motivation og tillid som skaber grobund for videre læring hos hvalpen ud fra KLIK-konceptet (Kontakt – Leg – Initiativ – Kontrol). De fire kategorier indeholder hver især øvelser, der er med til gradvist at opbygge den vigtige grundtræning. Hvalpen lærer at det at samarbejde med ejer er sjovt og meningsfuldt. Den lærer at kunne vælge omgivelserne fra og ejer til, hvilket ikke kun styrker relationen mellem hund og ejer, men også skaber større succes i træningen.
På holdet kommer vi blandt andet til at arbejde med kontakt, ro, leg, selvkontrol, initiativ, indkald, håndtering og at gå pænt i snor. Derudover kommer vi til at arbejde lidt med miljøtræning og hvad god socialisering er ved at få en god forståelse for hundesprog.
Der vil være max 6 kursister på holdet, så der er tid og ro til den enkelte kursist på holdet.
Hilsen Siri